Om Dr. Bach

Dr. Edward Bach levede fra 1886 til 1936.

Dr. Bach var forsker og filosof. Han fuldførte sit livs værk – han skabte et helt unikt medicinsk system, som bandt blomsternes og planternes helbredende egenskaber i Dr. Bachs Blomstermedicin.

Hans filosofi var meget enkel. Han indså – som mange læger i dag – at vores psyke spiller en meget vigtig rolle for vores sundhed og helbredelse og at patienternes følelser ofte lå til grund for deres sygdom.

Bag al sygdom ligger bl.a. vores angst, frygt, antipati m.m. og når vi lærer at undgå (helbrede) disse følelser – forsvinder de sygdomme vi lider af. Ved hjælp af Bach Remedierne, kan man få en forbedring af ens sindstilstand og dette er vejen til helbredelse.

”Man skal behandle patienten – ikke sygdommen” og ”Vi har alle vores egen vej at følge i livet”. Dette var Bachs filosofi.

Sygdom og sorg skyldes, at man er kommet på afveje – så man overhører sjælens budskab.

Han mente at sygdom er disharmoni mellem sjæl og sind. Sygdommens årsag er den mentale tilstand, ikke den fysiske.

”Sundhed er at lytte til sin indre stemme” . Dr. Bach var allerede i en tidlig alder overbevist om, at det hang sådan sammen – og han fik det bekræftet efter mange års arbejde som læge – hvor han blev utilfreds med konventionelle behandlingsmetoder. Det fik ham til at forlade sin karriere som læge, og førte ham på en søgen efter en mere ren og enkel behandling. Denne søgen foregik på såvel de fysiske, som de åndelige planer. Han foretog også en indre rejse, hvor han oplevede de sindstilstande, som han anså for roden til sygdom. Han stod ofte alene og få forstod han ihærdighed. Han fulgte sin sjæls befalinger (han lyttede til sin indre stemme) og til sidst lykkedes hans søgen.

Dr. Edward Bachs liv

Edward Bach blev født 24. september 1886 i Birmingham, England. Som barn nærede han stor kærlighed til naturen og en dyb medfølelse – for lidelse hos mennesker og dyr.

Som skoleelev ville han være healer (helbreder) og han ville finde en ny måde at behandle lidelser på. Dette fortalte han ikke til nogen og tog arbejde i faderens messingstøberi. Her studerede han sine arbejdskammerater, som konstant var truet af sygdom. Som 19 årig fortalte han faderen om sine ambitioner og han støttede ham i det.

I 1905 blev han lægestuderende og tog sin eksamen ved universitetet i London i 1912. Fra 1913 – 1918 arbejdede han ved 2 hospitaler samt havde sin praksis, der voksede og voksede, men han blev mere og mere utilfreds med den konventionelle medicin. Lægerne tænkte kun på sygdom, og de betragtede ikke patienterne som individer.

Bach mente, at de overså vigtigheden af patientens personlighed.

Dr. Bach blev bakterieolog på universitetshospitalet, og han opdagede at visse tarmbakterier, som hidtil ansås for uvæsentlige – kunne forbindes med visse kroniske sygdomme. Han arbejdede hårdt med bl.a. udvikling af vacciner.

Som 30 årig fik han en alvorlig maveblødning (han havde fået en art mavekræft) og lå bevidstløs i nogle uger. Da han kom til bevidsthed, sagde lægerne til ham, at han højst havde 3 måneder at leve i.

Efter noget tid genoptog han sin forskning – for at nå så meget som muligt på den korte tid han havde tilbage. Han arbejdede og arbejdede til langt ud på natten. Hans kollegaer omtalte hans vindue som: ”Lyset der aldrig slukkes”.

Månederne gik og han følte sig mere og mere rask. Han elskede sit arbejde – var helt opslugt af det – og mistede tidsfornemmelsen. Det bekræftede ham i , at sindstilstanden var nøglen til forståelsen af sundhed og sygdom.

I 1919 blev han ansat som bakteriolog og patolog ved det homøopatiske hospital i London. Han begyndte at læse værker af Samuel Hahnemann – homøopatiens grundlægger. Han fandt Hahnemanns ideer geniale – og endelig var han på sporet af det – han søgte. Hahnemann havde også som Dr. Bach fundet en sammenhæng mellem kronisk sygdom og tarmforgiftning.

Dr. Bach isolerede syv grupper af tarmbakterier og udviklede vacciner på homøopatisk vis. Disse vellykkede vacciner blev kendt, som Bachs syv nosoder, og anvendes den dag i dag.

I 1922 forlod han det homøopatiske hospital for selv at forske. Han blev kendt og nosoderne var efterspurgt. Han var opsat på at finde en alternativ behandling.

Hver en ledig stund søgte han efter planter og urter. Edward Bach havde altid været et følsomt menneske – og nu følte han sig i harmoni med sin intuition og åndelighed. Han ville pludselig til Wales i 1928 og han fulgte sin indskydelse og tog af sted.

Han studerede meget folk – og det fik ham til at konkludere at – visse typer mennesker reagerede ens på sygdomme og behandling. Han fandt frem til 38 negative følelser, som bl.a. skyldfølelse, rædsel, utålmodighed og nag, som elementerne i alle vore negative følelser. Han fandt at energi i visse planter, var nært forbundet med disse menneskelige følelser.

I den engelske natur fandt han bl.a. impatiens (balsamin) og mimulus (abeblomst). Han lavede remedierne og ordinerede dem efter patienternes personlighed og fik omgående gode resultater.

I 1930 opgav han sin lægegerning for at hellige sig sin søgen efter nye remedier. Han rejste til Wales og fik selskab på rejsen af Nora Weeks, der havde arbejdet for ham som røntgenassistent i hans praksis. Dette blev også vendepunktet i hendes liv. Hun var meget glad for at blive inviteret med – og de følgende år var Nora Weeks en solid støtte og hjælper. De rejste rundt i Wales, hvor Bach undersøgte mange planter. De vandrede af landeveje, over marker og i bjergene – i deres søgen efter nye remedier.

I 1934 havde han samlet 19 remedier og han slog sig ned i et lille hus i Mount Vernon. Her fandt han yderligere 19 remedier – hvorved serien blev fuldkommen – i alt 38 remedier.

En morgen, da han gik over en dugvåd eng, faldt det ham ind – at hver dugdråbe indeholdt essensen af planten, den sad på – og at solens opvarmning ville fremelske disse egenskaber – så hver dråbe var opladet med plantens kraft. Hvis han kunne udvinde planternes helbredende egenskaber, således ville de udvundne remedier være helt rene.

Nu var Bachs intuitive evner højt udviklede. Han følte at hans sanser blev skærpet. Han kunne føle vibrationerne og kraften, som planterne udsendte.

Lagde han en blomst i hånden eller på tungen, fornemmede han blomstens egenskaber i sin krop. På den måde afprøvede han duggen, indsamlet fra blomsterne. Indsamlingen af dug fra blomsterne var besværlig og meget tidskrævende. Han genskabte virkningen ved at fylde en glasskål med kildevand osv. osv.

Fremstilling af remedierne

Modertinkturerne fremstilles efter 2 metoder.

1. 20 af remedierne bliver fremstillet efter solmetoden: Sarte blomster samles fuldt udsprunget og anbringes i en skål med kildevand og står i solen i 3 timer for at overføre deres energi til kildevandet.

2. 2. De resterende 18 remedier tilberedes ved hjælp af kogemetoden. Blomsterne koges i en ½ time i kildevand.

Det energifyldte kildevand blandes med 40% cognac for at fremstille modertinkturen.

Før kom al modertinktur på flasker og sendt fra Mount Vernon, men p.g.a. pladsmangel og større efterspørgsel, kunne de ikke dække behovet og derfor overtog firmaet Nelsons påfyldningen og forhandlingen. Nelsons er et 135 år gammelt firma og hermed Europas ældste homøopatiske apotek. Det er et familieforetagende, som er viet til holistisk medicin, med henblik på at få den accepteret af sundhedsvæsenet.

Nelsons samarbejde med Dr. Bach startede for ca. 65 år siden, da han bad dem om at klare påfyldningen, så de var meget glade for da Bach-Centret sidst i 80’ erne igen bad dem om påfylde og forhandle remedierne.

Man har opnået et harmonisk samarbejde fuldstændig i Dr. Bachs ånd:

Modertinkturerne klargøres på Bach-Centret og bringes så til Nelsons påfyldningsfabrik få km derfra.

Alkoholen er specialfremstillet cognac af høj kvalitet, den bruges som basisvæske og til at bevare den aktive modertinktur. Den er ikke selv en aktiv ingrediens.

Efter Dr. Edward Bachs død

Kort før sin død fortalte Dr. Bach sin medarbejder Nora Weeks, hvordan han ønskede sit værk videreført:Hans værk skulle bevares rent og enkelt og være tilgængeligt for alle.

Efter 7 års arbejde bekendtgjorde Dr. Bach at hans værk var fuldført. Året efter i 1936 sov han fredeligt ind.

I dag ca 60 år efter hans død bliver remedierne stadig fremstillet efter hans instrukser i det hus han tilbragte sine sidste år. Mount Vernon er i dag Bach-Center og remedierne derfra er kendt som Dr. Bachs Blomstermedicin.

I 1978 døde Norma Weeks og i dag er det et lille team på 8 personer der arbejder i MountVernon.

Bach-Centret og Nelsons gik sammen i 1993 om at skabe en uddannelses afdeling – til støtte for dette arbejde – og gennem Bach Internationale uddannelses progrram, trænes kommende Bach-terapeuter, sygeplejersker, læger m.m.. Som Dr. Bach sagde er vi alle ansvarlige for vores helbred – og remedierne sætter os i stand til at påtage os det ansvar. Fremtidens patient må forstå at kun han/hun selv kan standse sine lidelser.

Enhver læge (Bach-terapeut), der lader sig registrere i stiftelsen, er en lærer, der bistår andre i at hjælpe sig selv med remedierne.

Dr. Bachs filosofi var revolutionerende på hans tid og er det endnu i dag.

Dr. Bachs filosofi

Behandling med naturens rene, smukke midler – må bestemt være den metode – der tiltaler de fleste af os. Dybt i vores indre er der noget ved det, der vækker genklang – noget, der siger til os – at naturens midler er de rigtige. Vi står over for begyndelsen på en ny og bedre lægekunst.

Bach Centret og Nelsons vil sikre at Dr. Bachs Blomster medicin bliver fremtiden medicin.

I 1930 skrev Dr. Edward Bach i ”The Homoepathic World”: ”Jorden, som nærer planten. Luften, som den suger til sig. Solen, ilden, som giver den kraft. Vandet, som opsuger og beriges af magnetiske lægende egenskaber. Lad ikke metodens enkelhed afskrække Dem fra at bruge den. For jo mere man forsker i det – desto klare ser man enkelheden i alt det skabte”.