Klient udtalelser

Katte

Katten Mulle tissede i sofaen

Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig for dit fuldstændige fantastiske arbejde med min kat Mulle 🙂
Hun har ikke tisset i min sofa siden du talte med hende !!! I kombinationen med forandrings dråberne virker hun til at trives.
Hun er igen begyndt at sove i vinduskarmen og kommer gerne op og ligger ved siden af mig på slagbænken. Desuden er hun mere legesyg og aktiv.
Jeg er dybt taknemlig 🙂
Mette Pauli Rasmussen, København N

Katten Kimmie var indespærret i 14 dage

Vores dejlige hunkat Kimmie på 6 år, blev lukket ud som vanligt, men kom ikke tilbage samme aften. Panikken bredte sig, da hun heller ikke kom hjem dagen efter. Alt blev sat i værk, så som efterlysninger hos alle i vores landsby. Men dagene gik, og ingen Kimmie. Vi ledte panisk rundt på nettet, efter nogen der kunne hjælpe os. Jeg skrev til nogle clairvoianter, men ingen svar fra nogen af dem.
Så fandt jeg tilfældigt Hannes hjemmeside, og skrev til hende. Næsten med det samme fik jeg et svar, og jeg fik Hanne i tale. Jeg fortalte Hanne vores historie, og følte for første gang, at her var endelig en person der forstod, hvad vi var igennem. Jeg sendte straks Hanne et billede af Kimmie, og meget hurtigt fik jeg svar fra hende, at hun følte Kimmie stadig var hernede. Efterhånden var der gået 14 dage, efter Kimmie forsvandt.
Viagra er næsten 40 minutter pludselig hævelse af blodet. Det er en tilstand, cialis, du tager måske våben; dog en liste over hans partner. I sig selv en sværhedsgrad af hendes kind! Dit liv som sød. Fuld tekst:https://ViagraDanmark.eu
Pludselig dukkede genboen op, og mente det nok var vores kat de havde i deres værksted, og til vores store glæde og lettelse var det vores Kimmie, der gemte sig der. Men det var et meget trist og kedeligt syn der mødte os. Hun havde tabt sig utroligt meget, var bange og nervøs.
Jeg ringede straks til Hanne, som med det samme bad om lidt pels og en spytprøve fra Kimmie. Hun fjernhealede hende med det samme, og bad os sende hende nogle spørgsmål vi gerne ville have svar på, via telepati til Kimmie.
Jeg vidste hvilken dag, Hanne ville telepatere med hende, og på det tidspunkt lå Kimmie på skødet af mig.
Noget mærkeligt skete på det tidspunkt. Både Kimmie og jeg faldt i søvn i en times tid, og det var endda om formiddagen. Hanne ringede efterfølgende, med de svar hun havde fået fra Kimmie.
Hun kunne fortælle hvad Kimmie havde været igennem i de 14 dage, og hvordan hun havde det nu. Hanne sendte os nogle dråber, til at afhjælpe stress og angst, og nu en uge efter at Kimmie blev fundet, har vi en kat der er glad, klatrer rundt i træerne som hun plejer, og begyndt at tage på igen. Pelsen er ved at være fin og blank igen.
Hanne, tusind tak for din hjælp, du har været guld værd for os, og vores Kimmie. Skulle vi nogensinde komme i den skrækkelige situation en anden gang, eller møde andre problemer med vores katte, vil Hanne bestemt være den første vi søger hjælp hos.
Ulla Horney, Fjenneslev

Miraklet

Før:      Efter: 

Jeg hedder Basse, jeg er 6 år gammel, for 1 1/2 år siden fik jeg det meget dårligt, – jeg blev nervøs og bange. Jeg var så bange at jeg ofte lå under sofaen i flere dage, og jeg turde ikke gå ud i min dejlige have.

En dag begyndte det at klø over hele kroppen, det kløede så meget at jeg til sidst bed pelsen af. Jeg var hel bar på maven og bagbenene. Min mor kørte mig til dyrlægen, – da han så mig sagde han at det var psykisk og det eneste han kunne hjælpe med var noget medicin der var så stærkt, at man skulle ha det fra Landbohøjskolen. Det havde en masse grimme bivirkninger og da det kun var symptombehandling, synes min mor at det var en dårlig løsning, så hun sagde nej tak til medicin.
Jeg fik det værre og pludselig kunne jeg ikke støtte på min ene pote. Så en dag fortalte vores nabo om en der hed Hanne, hun var healer og arbejdede med Bach-blomstermedicin. Min mor ringede til hende og de aftalte at hun skulle heale mig. Den dag glemmer jeg aldrig, det ændrede mit liv totalt.
Da min mor kom hjem efter healingen blev hun meget overrasket. Jeg lå ovenpå og hyggede mig, og da vi sammen gik ned ad trappen var der intet i vejen med min pote.
Efter min mor har talt med Hanne, har jeg fået noget dejligt nyt mad som min mor drypper nogle dråber på, – det smager meget bedre end det hun gav mig før, det klør ikke mere, jeg har heller ikke været bange og jeg gider slet ikke ligge under sofaen mere.
Alle der kommer og besøger os, siger det er helt fantastisk, nu synes jeg det er dejligt at de nusser mig, og jeg elsker at være ude både dag og nat og så er jeg blevet så flot. Jeg har fået al min pels tilbage, min mor siger jeg ligner en panter. Tak Hanne fordi du fortalte min mor hvad hun skulle gøre, tak fordi du hjalp mig og gjorde min mor glad.
Aloha Basse + Cate Koblauch, Dragør

Eksem pga. fejlernæring

før      efter 
Lillemis havde et meget slemt eksem på ryggen. Hanne hjalp hende med at komme af med det ved at teste sig frem til det rigtige foder. Hendes pels er blevet tyk og dejlig og huden er helt i orden. Hun er glad, legesyg og meget kælen på trods af at hun er 10 år.
Der gik lang tid både med omlægning af kost og special bade-midler, som dyrlægen havde anbefalet. Det var ikke sjovt at bade hende hver anden dag, og hun rystede over hele kroppen, så det måtte vi opgive.
Jeg tror mest på at det er det tørfoder fra dyrlægen, som du anbefalede mig og som gennem lang tids brug begyndte at virke, så nu får hun også lidt blød mad en gang imellem (noget af det gode).
Britta Christensen, Tureby

Athene – angst norsk skovkat

Vores smukke norske skovkat fik noget Bach´s blomstermedicin på grund af alt hendes angst. Ret hurtigt ændrede hun sig, og kom nu frem om aftenen og var social. Hendes bror Aramis, holdt også op med at jagte hende. Hele foråret og sommeren har hun været ude, og det ser bestemt ud som om hun nyder det.
Helen Hansen, Freerslev/Haslev

Kattene Pussi og Tiger

Jeg havde én kat Pussi på ca. et par år – hvorefter vi fik en ny kat Tiger fra et Internat – men Pussi kunne i hvert fald ikke umiddelbart lide Tiger. Hun hvæsede og jagtede ham. Da dette havde stået på et halvt års tid, kontaktede jeg Hanne.
Det var en rigtig positiv oplevelse, hun fjernhealede og – snakkede med dem begge, hvorefter de begge har fået Bachs Blomsterremedier.
Pussi og Tiger fortalte Hanne ting, som jeg derved har fået en bedre forståelse af, hvorfor de opfører sig som de gjorde og gør. Det skal tilføjes at jeg har haft katte i 25-30 år, men aldrig problemer, som jeg har haft med Pussi og Tiger.
Pussi er blevet en meget mere kælen og rolig kat, men hun prøver stadig at opdrage og sætte Tiger på plads – hun var her trods alt først – men ikke nær så aggressivt.
Det er en rigtig dejlig oplevelse at snakke med Hanne omkring sine katte, man kan mærke, at hun virkelig brænder for at hjælpe dyrene og ikke mindst deres ejere til en bedre forståelse af hinanden.
Det skal tilføjes at kattene er vilde med Bachs Blomsterremedier.
Conni Nielsen, Ll. Skensved

Katten Bella

Kære Hanne
Tusinde tak for hjælpen med Bella. Jeg forstår hende meget bedre nu, og Bella er glad og har et meget finurlig grin i ansigtet. Hun er en dejlig kat. Hun har lige været sammen med en anden feriekat og det endte fredeligt.
Kærlig hilsen
Lilly Lind, Vig

Katten Olfert

Jeg er Hanne taknemlig for hendes hjælp til min kat Olfert. Hanne har hjulpet ham utrolig meget med de ting hun kan: Healing, blomstermedicin og det at hun kunne gå ind og kommunikere med ham.
Fra at være en meget forvirret kat – som besørgede inden døre og på gulvet, i stedet for i sin sandkasse – så vi overvejede at komme af med ham, er han blevet dejlig harmonisk og kan nu igen finde ud af at bruge sin sandkasse.
Han er desuden blevet utrolig social og ligger ikke og sover så meget mere. Det synes jeg er fint, i betragtning af at han nu er 13 år.
Tordis Jensen, Herfølge

Katten Olfert – 2. historie

Vi er meget glade for, at Hanne hjalp vores kat Olfert over til ”Kattehimlen” (som vores barnebarn kalder det), da han var blevet gammel (15 år) og ikke mere havde et værdigt liv. Det er rart for os gennem Hanne at få at vide, at han er kommet godt af sted og at vores beslutning var OK med hensyn til at gøre en ende på hans liv nu.
Vi havde, som Hanne anbefalede, dyrlægen herhjemme, sådan at Olfert ikke skulle udsættes for stress, men kunne sove stille og roligt ind i sine vante omgivelser. Det var en smuk oplevelse. Han fik lov til at ligge på måtten i badeværelset, hvor han elskede at ligge, og blev striglet mens det skete.
Niels og Tordis Jensen, Herfølge

4-årig kat kom ikke hjem og dens mor har en ”ekstra lyd”

Jeg takker hver dag for at være blevet henvist til dig, jeg er dig så taknemlig for at du fik kontakt til min elskede MadsMissen, jeg har fået ro, jeg er da stadig meget ked af det, men nu kan jeg fokusere på det istedet for at fokusere på hvor MadsMissen er, nu ved jeg at han har det godt, og det et jeg glad for, selv om jeg savner ham meget.
MadsMissen kom ikke hjem efter en af hans daglige ture i Vålse Vesterskovvej d.14.okt 2009, da der er gået et par dage bliver jeg meget bekymret, først efter 5 uger kontakter jeg Hanne, som så kontakter MadsMissens sjæl, han fortæller han er blevet skudt, og han har det godt, og at det var tiden til at han skulle gå over ( altså dø ).
Jeg har efterfølgende kontaktet Hanne, da MisseMor ( MadsMissens mor ) havde en ekstra lyd i brystet, jeg havde været til dyrlægen med hende, jeg troede hun havde lungebetændelse. Hanne kontaktede MisseMors sjæl, hun fortalte, at det var en lyd hun var født med, som ikke gjorde ondt, ved samme seance kom MadsMissen også ind, det var dejligt at få en hilsen også fra ham. Vil lige indskyde at begge katte kom med skønne ord til mig som ” madmor”,det lunede.
Jeg har et par katte mere, så jeg vender tilbage.
Tusind tak til dig Hanne for al din kærlighed og omsorg.
Pia Sommer, Nr. Alslev

Katten Mille – Overfalder gæster og sin ”mors” nye kæreste

Mille er en dejlig inde kat på 4 år. Sød og sjov og meget klog.
Mille var en rigtig glad og sjov killing. Sagde goddag og legede med alle.
Hun har altid henter gæster nede på rapoen og sagt goddag (vi bor på 3. sal).
For 3 år siden var hun en uge på en kattepension. Da jeg hentede Mille var hun glad, meget kælen og miavede. 8 mdr. senere var Mille igen på kattepensionen, men da jeg hentede hende gemte hun sig i en hule, bed og knurrede af mig.
Siden har hun pænt hentet gæster på rapoen, men lige så snart de kommer ind i lejligheden er hun gået på gæsterne, bidt dem i buksebenet og kradset. Specielt min nye kæreste er blevet jagtet.
Det blev lidt anstrengende til sidst og jeg kontaktede Hanne.
Hanne fjern healede Mille. De første 10 min. sad Mille helt stille i vindueskarmen og kiggede på mig. Ørene flyttede sig lidt ind imellem og jeg kunne tydelig se at der skete noget. Det var Hanne der ”talte” med hende. Bagefter sprang hun op i sofaen og fik sig en lur mens Hanne healede hende.
Hanne kunne fortælle at Mille var blevet overfaldet af en stor rød hankat på kattepensionen og var blevet meget chokeret og bange. Mille syntes også det er sjovt at drille mine gæster, og så vil hun helst have mig for sig selv.
Da min kæreste kom dagen efter kunne han tydelig mærke en forskel. Mille drillede stadig man var ikke så aggressiv. Siden har Mille også fået en blanding med Bachs Blomstermedicin. Jeg kan mærke en stor forskel, hun er mere rolig og ikke så nervøs, Er begyndt at ligge på skødet lidt oftere og så er hun mere venlig over for mine gæster. Men stadig en drillepind. 😉
Det har helt klar været en positiv oplevelse at få hjælp af Hanne. Hvis der igen bliver problemer vil jeg ikke vente 2½ år.
Elsebeth Lindegaard, Kbh. N

Katten Cirkeline

før efter
Vores hunkat Cirkeline var en syg og angst lille killing, da vi fik hende. Da der var gået næsten et år, og det ikke var blevet bedre, sagde dyrlægen at hun enten skulle aflives eller på nervemedicin. Det blev for meget for os og vi kontaktede Hanne. Hun skyndte sig straks, at tage affære og sendte nogle dråber. Da der var gået et stykke tid, hvor vi var i tæt kontakt med Hanne, begyndte der at ske nogle fremskridt som vi slet ikke havde forventet.
Vores kat begyndte at tage på og vokse. I dag er vi stoppet med dråberne og vi har fået en kat på næsten 10 kilo, der er åndsfrisk, glad for livet og som har god og sund appetit på livet.
Det viste sig at være en succes og vi ved i dag at havde det ikke været for blomstermedicinen og Hanne, havde vi ikke haft en dejlig kat som hun er i dag.
Sarah Reimann og Jesper Christensen, Give

2 katte fanget og aflivet!

Primus Mumrik
I forbindelse med at mine to dejlige katte på henholdsvis 11 mdr. og 8 år forsvandt med 4 ugers mellemrum, tog jeg kontakt til Hanne Bach i håb om at hun kunne hjælpe mig. Jeg havde forinden haft kontakt til dyrlæge og dyreværn, samt sat sedler op overalt i byen uden resultat. Det skal lige nævnes, at jeg desværre – og uden skyld, har et dårligt forhold til min nabo og havde derfor fået en grim mistanke til ham, da jeg i samme periode havde overværet at en kat var fanget i et bur i hans have.
Efter aftale med Hanne, sendte jeg hår fra Mumrik´s og Primus´s kurv samt billeder af dem. Det var med grædende hjerte, at jeg tog imod den dystre besked, som Hanne kom med.
Hanne havde haft kontakt til begge mine dejlige katte, som fortalte samme historie. Begge var de blevet lokket med mad af naboen og slået ihjel. Hanne havde under kontakten fået en let hovedpine, hvilket kunne passe med, at kattene var blevet kulilte-forgiftet. Det var en teori, som også kunne passe med den kat jeg havde hørt oppe i naboens have få uger forinden. Dér havde jeg gentagne gange kaldt på katten, men det var tydeligt, at den var spærret inde. Kontakten til katten stoppede i samme øjeblik at naboen startede sin havetraktor…
Jeg konfronterede få dage efter min nabo med mistanken. Han kunne først og fremmest ikke se mig i øjnene, – var tydeligt flov og dårligt tilpas. Da jeg spurgte til katten i haven, påstod han at den havde siddet fast i nogle grene, hvilket er en lodret løgn.
Jeg er ikke i tvivl om at Hanne har ret. Min nabo er tydeligvis en syg mand. I mellemtiden har det dog vist sig, at et større antal katte er forsvundet i vores område, og vi er nu begyndt at samle historierne sammen til vores lokale dyrlæge i håb om at der bliver taget hånd om det.
Lad os få taget hånd om vores kattes ve og vel. Jeg appellerer hermed til alle dyrlæger om hjælp!!!
Hanne Kjærgaard, Hadsten

Hunde

Problemer med dominans og angst hos Collie

Vi har efterhånden haft hund i 40 år og har aldrig haft større problemer, end vi selv kunne løse. Men denne gang havde vi brug for hjælp. Vores 4-årige collie måtte vi ikke frisere, han nappede, hvis vi kom til at skubbe til ham – og han er bange for fyrværkeri m.v. Efter at Hanne har healet ham og givet ham blomstermedicin, er vi nået et godt stykke i den rigtige retning.
Det er ikke længere et problem at frisere ham, hans napperi er også på vej i den rigtige retning, det kan ske – men her er sket en stor fremgang – fyrværkeri og store brag er han desværre stadig bange for… Men i hvert fald har vi fået en gladere hund, som vi holder meget af og vil derfor takke Hanne mange gange for hendes hjælp.
Anita og Sonny Larsen, Køge

Da Daisy på 11 år skulle herfra

Dagen oprendt , da vi måtte tage den tunge beslutning og ringe til vores dyrlæge, da vores dejlige hund var alvorlig syg.
Pludselig ringede Hanne på døren et par timer inden dyrlægen skulle komme. Hanne har kendt vores hund i alle årene, og da hun kom opfattede hun at Daisy var helt rolig og afklaret med sin situation.
Hanne gik hjem og lidt senere kontaktede hun Daisy telepatisk. Hun healede hende og hjalp hende over på den anden side. Samtidig modtog hun de sidste beskeder fra vores elskede hund.
Else Marie Drost, Bjæverskov

Meget angst hund på 5 år

Jeg kontaktede Hanne første gang, da jeg ikke havde flere ideer til, hvordan min hund, Kiri skulle få det bedre. Jeg havde en hund, som var meget angst for at være alene, for mænd og andre hunde. Kiri var aggressiv over for mænd og hunde, hvilket skyldes misbrug i hvalpetiden inden jeg fik hende og desværre en hel del angreb fra andre hunde, nogle meget alvorlige og andre mindre alvorlige.
Før jeg talte med Hanne havde jeg prøvet alt tænkeligt i samarbejde med min dyrlæge og en hundetræner for at Kiri skulle få det bedre, men intet hjalp. Hanne testede og talte med Kiri og anbefalede nogle forskellige slags blomstermediciner der forhåbentligt skulle hjælpe. Vi prøvede dette 2 gange, men måtte til sidst se i øjnene, at heller ikke dette kunne hjælpe Kiri.
Hanne sendte mig et lille brev og udtrykte hun var ked af, at Kiri ikke havde det bedre, og at jeg skulle kontakte hende hvis jeg besluttede at aflive Kiri en dag.
Siden har jeg snakket med en hundepsykolog men det gav ingen resultat.
Forløbet med Hanne ligger et godt stykke tilbage i tiden, så jeg havde overhovedet ikke set det komme, at jeg skulle aflive mit et og alt. Fra den ene dag til den anden kunne Kiri slet ikke være alene, hun hylede og gjorde skade på sig selv. Jeg ringede til dyrlægen for at spørge, hvad jeg skulle gøre og fik beskeden om, at jeg var nødt til at give Kiri fred.
Det første jeg gjorde herefter var at ringe til Hanne for at få hjælp til Kiri. Jeg er så glad for at Hanne kunne hjælpe Kiri op i lyset den dag hun skulle af sted herfra og modtage de sidste beskeder fra Kiri til mig. Jeg ved, at Kiri har det godt hvor hun er nu, hvilket jeg kan mærke i mit hjerte, men ved det i særdeleshed også fordi Hanne igennem Kiri gav mig besked herom.
Carina Fehrn, Hvidovre

Andre dyr

Frantz, ged på 8 år

Vi har en dejlig kæleged, Frantz, som i et godt stykke tid havde været halt – han kunne næsten ikke støtte på det ene ben. Vi kunne ikke rigtig lokalisere smerten hos ham og desuden var han ked af det, og følte sig meget ensom. Hans bror døde for ca. 3/4 år siden, og de var altid sammen. Frantz gik rundt i stalden alene, da han ikke var i stand til at gå på fold, hvor han plejer at være sammen med vores heste. Vi prøvede alt muligt, indtil jeg pludselig kom til at tænke på Hanne, som jeg havde hørt om.
Hanne gik ind og talte med Frantz, samt testede ham for blomstermedicin. Jeg må indrømme, at der på 11/2 uge er sket en stor ændring med Frantz’s psyke. Han halter stadig, men knapt så meget. Han er blevet glad, beder selv om, at komme ned på sin fold, går rundt i haven etc .Han begyndte at sige noget, allerede efter 4 dage, hvor han hidtil havde været helt tavs.
I dag, sprang han pludselig ud over indhegningen og op på en fodervogn vi har til korn. Det har han ikke kunnet gøre i 2 mdr. Han har helt tydeligt fået livslysten tilbage.
Vi er dybt benovede over Bachs blomstermedicin, som vi vidste lidt om, men ikke at den er så virksom, og så hurtigtvirkende.
Frantz’s ensomhedsfølelse var enorm og han savnede sin bror, mere end vi troede; han ville gerne være sammen med ham igen. Hanne fornemmede, at det ikke var lige nu, men at han, når tiden kommer, ganske enkelt vil holde op med at spise, for at vise os, at så er det nu.
Vi er dybt taknemmelige, Hanne, over din indsats!!!
Lis og Jakob Böttzauw, Slagelse

Barnløshed

Det lykkedes! Vi blev gravide med vores ønskebarn

Min kæreste Henrik og jeg havde prøvet at blive gravide i 2 ½ år. Uden held desværre. Vi blev henstillet til en fertilitetsklinik, men valgte dog at lægge det på hylden da vi fandt ud af hvor omfattende behandlingen ville blive med kunstige hormoner mm. Noget jeg nemlig er stor modstander af.
Min mor (Hanne Falslev Olsen) tilbød mig homøopatisk behandling samt healing. Denne behandling har hjulpet mange kvinder med at blive gravide, så de er sluppet for at skulle fylde sig med hormoner osv.
Vi valgte at give det et forsøg, da jeg tænkte det på ingen måde ville kunne skade min krop.
Efter 2 behandlinger, var der bid, og vi kunne ikke have været lykkeligere.
9 måneder senere kom vores dejlige datter Nicoline til verdenen. Sund og velskabt.
Jeg vil være evig taknemmelig for den homøopatiske behandling og healingen jeg har fået fra min mor og for at, hun har givet os bekendtskab med behandlingen. Jeg vil ønske at andre par derude, som har svært ved at blive gravide, vil give den homøopatiske behandling et forsøg, før de udsætter deres krop for kunstige hjælpemidler.
Så nu kan Hanne, -udover Bach Terapeut, tilføje en ny titel på sit visitkort.. Nemlig MORMOR.
Henrik Petersen og Lena Falslev Andersen, Jyllinge

Barnløshed blev til et barn

Min mand og jeg besluttede, at nu ville vi gerne have vores ønskebarn, så derfor stoppede jeg med at tage p-piller. Jeg har taget dem nogle år, så vi vidste at der kunne gå noget tid. Da der var gået ca. et halvt år og der ikke var sket noget, blev vi begge undersøgt. Det viste sig så, at min mand har rigtig dårlig sædkvalitet, hvorpå vi fik af vide at vi skulle have hjælp til at få vores ønskebarn. Det var hårdt at få at vide, da jeg jo så skulle igennem en masse hormonbehandlinger. Vi valgte at gå den alternative vej i første omgang. Så vi fik, af min svigermor, healing samt hømopatisk behandling.
Efter 2 måneder, kunne vi lykkeligt fortælle at jeg var gravid. Alt i alt tog det 14 måneder, før der var 2 streger på graviditetstesten, men vi er så glade for at vi gav det et forsøg med alternativ behandling. 9 måneder efter, kom vores dejlige guldklump, Emil, til verden, sund, rask og velskabt.
Vi vil til hver en tid anbefale denne behandling til par, som ikke rigtig kan, men så gerne vil have et barn. Vi vil helt bestemt gøre det igen næste gang, som lægen sagde, det er ligesom at vinde i lotto, at i blev gravide ”selv”, så vi håber på at vinde i lotto igen.
Sofie og Martin Andersen, Dragør

Børn

9 årige Amalie

Jeg har haft fornøjelsen at få min datter Amalie testet og behandlet hos Hanne Falslev Olsen.
Amalie havde på 3. år eksem på hænderne – forværret ved hyppig håndvask og kulde – troede jeg! Hanne testede at Amalie ikke kunne tåle mælk og hvidt mel – voila! Eksemen forsvinder når Amalie dropper mælken! Sådan! Og nu ved Amalie det, og kan selv være med til at “passe på sig” – samtidig fik hun fortalt Hanne om hendes frygt/angst for at miste. – Tanker om mormors død, angst for at miste mig og død i det hele taget – kørte rundt i Amalies system.
Amalie fik Bachs Blomsterremedier i 3-4 uger og blev mere klar, hvor hun før var forvirret og usikker. Så det var en god støtte og hjælp og kan varmt anbefales.
Mette Østerbro, Haslev – endosof

Baby fik hjælp til fravænning

Vi havde brug for hjælp, til at få vores 7mdr. gamle søn til at sove uden at jeg skulle ligge mig med ham og amme ham. Han var vred over at ligge selv og kunne slet ikke falde til ro. Hverken sang eller berøring hjalp og hvis han endelig faldt i søvn, vågnede han ca. efter 1 time. Hanne blandede nogle dråber til os, som allerede efter 2 dage havde effekt.
Nu bliver han lagt kl. 20.00 og græder ikke når han bliver lagt, men smiler og falder selv i søvn kort tid efter. Selvfølgelig kan han tabe sutten og græde lidt, men slet ikke som før. Iøvrigt er han vild med dråberne og ligger med åben mund og labber dem i sig direkte fra flasken.
Jette Høg, Greve Strand

Cecilie 5 år

Vores pige Cecilie 5 år, led meget af mareridt om natten, det stod på ca. ½ års tid, hvor Cecilie kom ind til os hver nat. Cecilie rystede mange gange af angst fordi hun havde drømt om tigre og løver og andre farlige dyr.
Vi syntes at det var synd for Cecilie – vi kontaktede Hanne, som havde en samtale med Cecilie, så hun kunne finde ud af hvilke dråber hun skulle have. Og sikke en forandring !!!
Cecilie begyndte fra samme dag af, at sove igennem. Hun ville endda gerne have godnat-historie i sin egen seng og falde i søvn der, som hun ikke har villet meget længe.
Vi er dig utrolig taknemmelige Hanne, vi har fået vores nattesøvn igen og det kan mærkes på vores egen energi, så ikke nok med, at du har hjulpet vores dejlige pige, men du har også hjulpet os. Tusind tak.
Marianne L. Bach, Bjæverskov

Voksne

Flyskræk m.m.

Efter kort tids brug af Bach dråberne kan jeg mærke, at negative situationer er vendt til positive oplevelser.
Med nødhjælpsdråberne har jeg også rigtig gode oplevelser. Min skræk for at flyve er minimeret. En sidegevinst ved disse dråber: Når min krop ikke vil som jeg, tager jeg 4 dråber og mærker herefter mere overskud.
Luth Boye, Struer

På toppen igen efter kun én flaske Bach remedier

Efter en meget turbulent periode trængte jeg til et ”løft”. Jeg henvendte mig derfor til Hanne, som er formidler af Dr. Bach’s blomstermedicin.
Jeg er dybt taknemmelig for, at hun fandt den perfekte blanding – og efter kun én flaske er jeg fuldstændig på toppen igen både fysisk og psykisk.
Jeg kan derfor på det varmeste anbefale Bach’s blomstermedicin.
Tenna Ellegaard, Ringsted
  Smerter forsvandt med healing
  Jeg havde frygtelige smerter i musklen ved skulderen. Det var så slemt at jeg har været nødt til at spise smertestillende og muskelafslappende piller flere gange om dagen.
Efter at Hanne gav mig Reiki healing – fortrak smerten og er nu blevet meget reduceret. Jeg skal have én behandling mere af Hanne og så regner jeg med at smerten forsvinder helt. Fantastisk!
Ena Mathiasen, Køge

Anne på 32 år deler sin begejstring for nødhjælpsdråberne

For år tilbage, var jeg til et foredrag om Bach blomsterremedier på en messe i København. Her hørte jeg bl.a. om nødhjælpsdråberne, som jeg herefter gik ud og investerede i.
Jeg har brugt dem rigtig meget lige siden. De hjælper mig når jeg er stresset, nervøs, ked af det, irriteret og meget, meget mere.
Jeg har brugt dem i forbindelse med jobsamtaler, hvis jeg har skullet noget ubehageligt, eller hvis noget har gjort mig utryg.
Jeg har de små flasker flere steder, og går næsten aldrig nogen steder uden at have dem på mig.
Jeg anbefaler dem varmt til alle, som lige skal have taget toppen af de små hverdagssituationer, som påvirker os på en forkert og negativ måde.
Anne Viuff, Herfølge

Bach’s nødhjælpsdråber og salve hjælper på “øjenmigræne”

Jeg vil gerne give et godt råd videre. Jeg har i mange år lidt af ”øjenmigræne” d.v.s. flimren og lyn for øjnene, så det har været svært at se i ca. ½ time og efterfølgende har jeg været dårlig med kvalme og utilpashed i flere timer.
Så prøvede jeg at tage 4 dråber af Bach’s nødhjælpsdråber og smøre mig med Bach’s nødhjælpscreme på håndleddet og i tindingen og flimmeret, lynene og utilpasheden forsvandt på ca. 10 minutter.
Jeg håber andre kan få glæde af rådet.
Ingelise Holde, Køge

Depressionens overmand

Efter mange års kamp med dybe depressioner, lærte Hanne mig om Bachs blomsterremedier, hvilket jeg er hende meget taknemmelig for. Hvad ingen læger eller psykiatre har formået at afhjælpe, har Hanne kunnet hjælpe mig med gennem sin viden om Bachs remedier. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var skepsis i starten, men jeg måtte hurtigt indrømme, at allerede efter få dages brug af de udvalgte blomsterremedier fik jeg det betydeligt bedre. Nu er jeg ikke i tvivl, lige så snart jeg fornemmer depressionen er på vej, starter jeg kur op med blomsterremedierne og på denne måde kan jeg nu holde depressionen væk. Hurra for Dr. Edward Bach som skabte blomsterremedierne og Hanne som lærte mig at bruge dem.
Birgit Andersen, Herfølge

Tandlægeskræk

Jeg er en ung pige på 26 år, der så længe jeg kan huske tilbage, har lidt af kraftig tandlægeskræk. Det udartede sig i, at jeg dagen før et tandlægebesøg, samt på selve dagen, følte mig utilpas, græd og kastede op. Jeg har ofte meldt afbud uden grund. Når jeg endelig mødte op, var jeg angst, nervøs, svedig og rigtig dårlig tilpas.
Tandlægen havde i forvejen sat extra tid af til mig, da hun måtte holde adskillige pauser undervejs, så jeg kunne komme ud i venteværelset og få luft, og lige falde lidt ned.
En dag præsenterede en kollega mig for BACH’s ”Rescue Remedy” (nødhjælpsdråber). Der kunne jo ikke ske noget ved at prøve. Så på selve dagen før mit næste tandlægebesøg fik jeg 2×4 dråber i løbet af dagen og jeg følte mig tryg og rolig. Jeg var afslappet og kunne tage mere pres.
Jeg gik til tandlægen, lagde mig i stolen, blev boret i tænderne uden bedøvelse, og fik det overstået. Jeg følte ingen form for frygt eller angst. Heller ingen overvindelse. Det var trygt og OK at være der.
Ved mit næste tandlægebesøg fik jeg 1×4 dråber og klarede ligeledes besøget uden angst og skræk.
Derfor kan jeg varmt anbefale ”Rescue Remedy” til andre med lignende angst og frygt.
Kamilla Stoltz, Greve

Studerende ansigtszoneterapeut

Jeg har taget Bach blomsterremedier i en periode, medens jeg læste til eksamen.De virker berolingende, også når man har svært ved at falde i søvn er det godt med 4 dråber.
Jeg er selv ansigtszoneterapeut og anbefaler jævnligt mine klienter, at tage Bach blomsterremedier.
Brittmaija Andersen, Strøby

Selvstændig erhvervsdrivende

Jeg talte med Hanne om at jeg havde et problem en gang imellem, når min frygt gik amok. Så sagde Hanne til mig, at jeg skulle tage nødhjælpsdråber i de situationer. Jeg spurgte hvad en flaske kostede og Hanne svarede 125 kr. 3 dage efter var jeg i en stress situation og prøvede så nødhjælpsdråberne. DE VIRKEDE og nu ligger de i min førstehjælpskasse.
Selvstændig erhvervsdrivende mand 47 år, Gentofte

Maria Wille

Det har været svært for mig at finde ud af hvad jeg ville foretage mig i mit liv. Bachs Blomsterremedier har hjulpet mig til at finde min vej.
Maria Wille 28 år, Næstved